Ny IT-medarbejder ansatPro IT har pr. 01/10-2011 ansat ny IT-medarbejder til bl.a. programmering og installation af totalløsninger.
Vi har haft forrygende travlt siden vi for ca. 1 år siden flyttede til vores nye domicil på Fabriksvej 15 i Tønder. Derfor har vi pr. 01/10-2011 ansat endnu en faglært IT-medarbejder, Jens Chr. Bøgh Hansen - kaldet "Bøgh".
Bøgh kommer fra en lignende stilling hos flyvevåbenet i Skrydstrup, hvor han har haft ansvaret for det meste af flyvestationens IT-udstyr.
| Til toppenFår du glæde af din fulde internethastighed?Fibernetkunderne i Tønder Kommune er rigtig langt fremme i forhold til landsgennemsnittet når det gælder lynhurtige internetforbindelser, men udstyret kan være en flaskehals
Mange internetbrugere har i den seneste tid modtaget glædelige nyheder fra deres netværksudbyder om at de vil få dobbelt så hurtig internetforbindelse - UDEN at det bliver dyrere.
Blandt Syd Energis kunder har mange f.eks. uden merbetaling fået op til 60/60 Mbit/sek. Så skulle man jo tro, at alt var godt og alle var glade. Men desværre er det sådan, at mange slet ikke får udbytte af de høje hastigheder, enten fordi deres udstyr ikke KAN køre så hurtigt, eller fordi det er indstillet på en uhensigtsmæssig måde.
Problemet er et ”luksusproblem”, som de færreste for blot et par år siden havde forestillet sig ville opstå indenfor en overskuelig fremtid hos private internetkunder og mindre virksomheder.
Men dels går udviklingen generelt hurtigere end de fleste havde forestillet sig, og dels er fibernetkunderne i Tønder Kommune rigtig langt fremme i forhold til landsgennemsnittet når det gælder lynhurtige internetforbindelser.
Det er meget nemt selv at kontrollere, om man udnytter båndbredden optimalt. Der findes en række forskellige websider, hvor man selv kan gå ind og køre en test på den reelle hastighed man opnår på sin internetforbindelse. F.eks. har Syd Energi sådan en testside på adressen http://speedtest.bbsyd.dk/.
| Til toppenVidste du om Tønder ... ?Pressen har tendens til at focusere på de negative nyheder, derfor må vi selv fortælle noget af det positive.
Vidste du f.eks. at:
... der i de dyreste biler på markedet indgår komponenter udviklet og produceret i Tønder?
... at Tønder er Danmarks ældste købstad?
... at Europas bredeste og flotteste sandstrand findes i Tønder Kommune?
... at musikerne i Det Kongelige Kapel bruger specialdesignede nodestativer produceret i Tønder?
... at Tønder Festivalen blandt folk-musikere og andre fagfolk regnes for en af de bedste i verden?
... at de 2 store skokoncerner Ecco og Vagabond har henholdsvis hovedsæde og dansk hovedkontor i Tønder.
... at der fra Tønder H er togforbindelse til samtlige hovedstæder på det Europæiske fastland plus London?
... at der fra Tønder er kortere køretid til Hamborg end til Århus?
... at 4 af de studenterprogrammører der gennem de seneste 10 år har været ansat hos Pro IT i dag har en universitetsgrad med mere eller mindre direkte relation til IT?
... at begrebet "Sort Sol" om store stæreflokke er opfundet i Tønder?
... at der findes ynglende havørne og traner i Tønder Kommune?
... at der ikke er bopælspligt, hvis man køber et hus i kommunen?
... at en del af lamperne i Operaen i København er fremstillet i Tønder?
... at man får 3-4 gange så meget hus for pengene i Tønder i forhold til omegnen af København eller Århus?
... at det tager kortere tid at komme fra Tønder til København end det i myldretiden tager at komme fra den ene ende af New York til den anden i bil?
... at Tønder har et af landet fineste og mest anerkendte kunstmuseer?
... at der i vandtårnet i Tønder findes en permanent udstilling af den verdensberømte møbelarkitekt og tønderdreng H. J. Wegners stole?
... at en af verdens mest truede fiskearter - snæblen - findes i vækst i Vidåen og dens forgreninger? | Til toppenPas på med de GRATIS hjemmesider!Smart markedsføring fører til moderne form for stavnsbinding - til overpris.
Når noget er for godt til at være sandt, er det som regel ikke sandt!
Princippet bag de "gratis" hjemmesider, som mange virksomheder for tiden får tilbudt, er det samme som når man køber en ellers dyr mobiltelefon til 1 Kr. Man får bare lov at betale prisen på en anden måde.
I tilfældet med hjemmesiderne sker det via en overpris på hosting af samme. For at få den "gratis" hjemmeside, skal man nemlig binde sig til hosting hos leverandøren i en minimumsperiode. Når bindingsperioden er omme, har man så rigeligt betalt udviklingen af den nye hjemmeside.
Hvad værre er, kan det være umuligt på et senere tidspunkt at flytte sin hjemmeside med indhold til et andet webhotel, da den bygges op omkring et CMS-modul, som kun findes hos den oprindelige "producent".
Man ender således i en slags moderne stavnsbinding.
| Til toppenPro IT er flyttet til byenPro IT har fået mere end 4 gange så meget plads i nyerhvervet domicil på Fabriksvej
Efter mere end 10 år i lejede lokaler på Vinkelvej i Rørkær er Pro IT i februar 2010 flyttet ind i det nyindkøbte hus på Fabriksvej 15 i Tønder. Vi har haft nogle gode år i Rørkær, men har igennem længere tid haft for lidt plads, så vi er rigtig glade for nu at have fået mere en 4 gange så mange kvadratmeter at boltre os på.
I forhold til den fredede, stråtækte marskgård, vi tidligere havde til huse i, har vi mistet en del i herlighedsværdi. Til gengæld har vi fået et meget mere funktionelt hus og en langt mere hensigtsmæssig beliggenhed. | Til toppenCertifikatsystem til vaskhal hos DTL PadborgRenovering og omprogrammering af WEB-baseret certifikatsystem.
I forbindelse med eksport af grise, er der i dag strenge krav til rengøring af bilerne pga. smittefare. Før hver transport ud af landet skal bilerne vaskes og desinficeres efter nøje specificerede foreskrifter. Som dokumentation for hver vask udstedes et certifikat.
Pro IT har omprogrammeret og renoveret det eksisterende WEB-baserede certifikatsystem, så det i dag fremstår nyt og tidssvarende.
Systemet er udviklet i ASP.net med Oracle som bagvedliggende database.
| Til toppenVirus hærger Tønder-områdetDen samme "trojanske hest" rammer både virksomheder og private - også selv om man har et fuldt opdateret antivirusprogram ...
Siden begyndelsen af august måned har Pro-IT haft ekstraordinært travlt med at fjerne virus hos både private og virksomheder.
I langt de fleste tilfælde er der tale om den samme "trojanske hest", som kan optræde under forskellige navne, f.eks. "Antivirus 2008 XP".
De fleste opdager, at der er noget galt ved at de pludselig får en advarsel om, at der er fundet et stort antal forekomster af såkaldt malware på deres PC. Advarslen kommer fra et ret tilforladeligt udseende program, som mange fejlagtigt tror er deres eget antivirusprogram. Brugeren lokkes til at foretage yderligere scanning og evt. installere nye programmer. MEN det er fake! Det er snydeprogammet selv, der er skurken.
Symptomer på at der er noget galt kan f.eks. være:
1) Du får virusadvarsler fra et antivirusprogram, du aldrig har installeret (f.eks. Antivirus 2008 XP)
2) Kommandobjælken i din browser mangler
3) Når du åbner din browser, åbnes der automatisk et ekstra browservindue - typisk indeholdende en eller anden form for reklame.
4) Din PC er blevet ekstremt langsom
5) Du kan ikke navigere rundt på internettet som du plejer - har f.eks. besvær med at bruge din netbank
Oplever du et eller flere af disse symptomer, bør du få checket din PC for virus
Hvis du selv ønsker at forsøge dig, kan du starte projektet med et besøg på www.spywarefri.dk; men se dig godt for - ikke alt i cyberspace er, hvad det giver sig ud for.
| Til toppenNye hjemmesider udviklet af Pro-ITPro IT har i den seneste tid blandt andet udviklet hjemmesider for Okholm Lighting as, Burkal Kirke, Højer Design Efterskole, Det Gamle apotek Engros, Danmarks lærerforening - Kreds 95
Okholm Lightning as
Som specialister i belysning til formål hvor lyset er en del af arkitekturen, har det været vigtigt for Okholm Lighting at hjemmesiden signalerer kvalitet og eksklusivitet. Samtidig rummer sitet en række præcise informationer om de enkelte produkter, hvilket sparer tid både for firmaet og kunderne.
Burkal Kirke
Det er oplagt, at et menighedsråd også udnytter internettes muligheder for at vidergive information om forhold og aktiviteter i kirkens regi. For løbende at holde hjemmesiden ajour skal opdateringen naturligvis kunne foretages af personer uden egentlige IT-forudsætninger.
Både design og teknik er lavet af Pro IT efter møde med menighedsrådet.
Højer Design Efterskole
Udvikling af moderne hjemmeside med nyheds- og arrangementsmodul, der henvender sig til unge mennesker. Billeder og tekst kan alt redigeres fra brugervenligt adminsitrationssystem. Såvel design som teknik er udarbejdet af Pro IT.
Det Gamle Engros
Avanceret business-to-business web-shop med fuld integartion til bagvedliggende økonomi- og lagersystem. Med over 15.000 engros-varenumre, hvoraf en del endda har meget høj udskiftningshastighed, er det altafgørende, at have et effektivt system til flot præsentation og salg af varerne.
Danmarks Lærerforening
Databaseret hjemmeside med nehedsbrevsfunktion. Fra det brugervendligt administrationsmiljø, er det muligt at redigere i de enkelte elementer på siden. Design og teknik er lavet af Pro IT.
| Til toppenForbedret spam- og virusfilterOpdatering af både hardware og software sætter en effektiv stopper for spam- og virusmails.
Pro ITs mail gateway, hvor alle spam- og virus mails bliver fjernet inden de overhovedet når frem til kundens eget netværk, er nu opdateret og mere effektivt end nogensinde før.
Statistikken siger, at over 90% af alle mails på internettet indeholder spam eller virus.
Opgjort for alle medarbejdere på årsbasis bliver det til rigtig megen tid, der spildes med at sortere irrelevante mails fra.
Dette tidsspilde kan nu helt undgåes!
Samtidig sparer løsningen kundernes internetforbindelse for unødig trafikbelastning.
| Til toppenNetcafe til Bredebro idrætscenterPro-IT har leveret moderne netcafe til spil og internetadgang.
Systemet består af en kundedel med adgangskontrol. Der kan vælges imellem flere forskellige spil - single- eller multiplayer. Desuden kan internettet benyttes fra en afgrænset browser.
Administrationsdelen består brugervenligt system til vedligehold af konti, afregning, online-bestilling og mulighed for integration til kantine. | Til toppenNy ansættelse hos Pro-ITPro-IT har pr. 1. oktober 2007 ansat Kim Riggelsen.
Kim er en erfaren IT-mand, der kommer fra Hydro Aluminium Tønder, hvor han har været ansat i en lignende stilling i knapt 5 år. | Til toppenTønder Festival har fået ny hjemmesideTønder Festivals nye hjemmeside, som er resultat af et frugtbart samarbejde mellem en lang række mennesker, er netop blevet offentliggjort.
Efter et meget intenst og frugtbart samarbejde mellem en lang række mennesker med tilknytning til festivalen og Pro IT's udviklerteam, har Tønder Festivals hjemmeside nu fået et tiltrængt facelift. Ud over rent grafisk at være bragt up-to-date er hjemmesiden også forberedt for on-line salg af billetter via Internettet. Denne facilitet åbenes for offentligheden kl. 9.00 lørdag den 29. juli 2006.
Siden kan besigtiges på www.tf.dk | Til toppenStærkt forbedrede supportmulighederOnline support direkte til den enkelte brugers PC uanset firewalls m.v.
Pro IT har indført et nyt system, som giver os mulighed for at overtage styringen af den enkelte PC hos kunden. Perspektivet for kunden er, at vi kan løse en lang række småproblemer uden at skulle køre efter det. Det betyder hurtigere problemløsning og mindre omkostninger for vore kunder. | Til toppenUndgå spam mail og spar tid og penge!Spam mail er et stigende problem, som dagligt stjæler tid fra hver enkelt medarbejder i en moderne virksomhed. Pro IT kan nu tilbyde en effektiv og prisbillig løsning.
Pro IT har hen over sommeren etableret en avanceret mail gateway, som indebærer at vore kunder kan slippe for tidrøvende spam mail - hos alle medarbejdere i et hug.
Ud over at si spammail fra rummer løsningen også en effektiv virusscanning af al indgående post til de virksomheder, der abonnerer på systemet.
Løsninger er yderst effektiv og særdeles konkurrencedygtig i forhold til vore konkurrenters. | Til toppenHent og betal i Tyskland og spar penge ...Hvorfor nøjes med discount eller postordre, når du kan få fuld professionel kvalitet til samme pris?
Som noget helt nyt tilbyder vi nu, at man kan bestille varerne hos Pro IT senest onsdag formiddag og så afhente og betale dem på vores tyske lager efterfølgende lørdag formiddag.
Herved kan privatpersoner og andre som ikke er momsregistrerede opnå en besparelse på 5% netto i forhold til vores priser i Danmark.
Årsagen til besparelsen er forskellen i momssatserne i Danmark og Tyskland. Umiddelbart er momsforskellen 7%, når man regner baglæns; men da det er forbundet med ekstra administrative omkostninger for os at udlevere varerne i Tyskland, kommer "kun" de 5% kunden til gode. Men 500 Kr. på en ordre til 10.000 er da også værd at tage med.
OBS: Minimums beløb 2.000 Kr. incl. moms. | Til toppenGazelle 2004Pro IT udpeget som en af 788 gazelle-virksomheder i 2004. 38 ud af de 788 er fra Sønderjyllands Amt
Pro IT er i slutningen af september 2004 blevet udpeget som "Gazelle 2004" af dagbladet Børsen. Betegnelsen må bruges af virksomheder som indenfor en 4-årig periode har præsteret en vækst som ligger ud over en række nærmere specificerede minimuskrav.
| Til toppenMicrosoft-projektPro IT med i Microsofts Partner Pilotprojekt
Pro IT er i september 2004 blevet udvalgt af Microsoft som en af 250 danske IT-virksomheder, der skal deltage i Microsofts Partner Pilotprojekt. Projektet retter sig mod virksomheder med op til 50 PC-brugere.
I forbindelse med projektet skal Pro IT's i forvejen veluddannede medarbejdere deltage i yderligere kurser hos Microsoft, ligesom vi vil deltage i en række specialkampagner rettet mod nævnte målgruppe.
| Til toppenBærbar testvinderMest solgte bærbare PC-model testvinder i Alt Om Data
Pro IT's mest solgte bærbare PC-model har - under andet handelsnavn - i september måned 2004 vundet Alt Om Datas sammenlignende test. Testen omfattede i alt 8 bærbare PC’er i samme prisklasse. Blandt konkurrenterne var IBM, Acer, HP, Fujitsu Siemens, Dell og Toshiba. Som den eneste af de testede modeller får "vores" karakteren 9 ud af 10 mulige i alle de 3 samlekategorier: Ydelse, features og pris.
Pro IT er glade og stolte over at vores vurdering bekræftes i Alt Om Datas test.
Se den her | Til toppenNye hjemmesider fra Pro ITPro IT har i den seneste tid blandt andet udviklet hjemmesider for DesignModul as, Okholm Lighting A/S, SydVest-Bus og Junior Chamber Tønder
Junior Chamber Tønder
Ungdommelige signaler, saglig information og praktisk funktionalitet karakteriserer denne database-styrede hjemmesside med kalenderfunktioner, adresse- og mailinglister m.m.m. Hjemmesiden erstatter samtidig JCI Tønders tidligere klubblad.
SydVest-Bus
Et ægte sønderjydsk busselskab skal naturligvis både have øje for egnens skønhed og ører for de fremherskende sprog i regionen - begge dele illustrerer SydVest-Bus tydeligt at de har på den nye hjemmeside.
DesignModul as
Helt ny hjemmeside i moderne grafisk opbygning - nærmest en selvfølge for en nystartet virksomhed, som satser på nye byggeteknikker med design og kvalitet i højsædet.
Okholm Lighting A/S (tidligere Scan Metal)
Bag den enkle og stilrene overflade på Okholm Lightings nye hjemmeside gemmer der sig en avanceret teknik, som gør det let for brugeren at orientere sig i virksomhedens produktsortiment m.v. Siden er naturligvis database-styret og kan på en nem måde opdateres løbende af Okholm Lightings egne medarbejdere - uden at det kræver særlige IT-tekniske færdigheder.
| Til toppenStyrbart web-kamera på DR FrilandHele verden kan følge udviklingen på Danmarks Radio Friland via web-kameraløsning leveret af Pro IT i Tønder
Mange kender Danmarks Radios interessante programserie fra det utraditionelle nybyggermiljø ”Friland”. Også uden for landet grænser har serien vakt opmærksomhed med det resultat, at udsendelsens hjemmeside www.dr.dk/friland for nylig blevet nomineret til Prix Europa - en stor EBU /European Broadcasting Union festival for hjemmesider produceret af tv stationer.
En lille del af denne hjemmeside er leveret af Pro IT i Tønder. Det drejer sig om en web-kamera løsning som gør det muligt for besøgende på hjemmesiden at se levende billeder fra Friland – direkte på computerskærmen.
Den besøgende kan endda selv fra sin egen web-browser manøvrere kameraet, dvs. bestemme kameravinklen, zoome ind på detaljer osv.
”Faktisk er kameraløsningen meget lig den, der var opstillet på Torvet i Tønder i forbindelse med Julemarkedet sidste år; men nu har Danmarks Radio altså fået øje på den”, oplyser Jens Ove Kjær, direktør for Pro IT.
”Det interessante ved vores løsning frem for mange tilsvarende, er at den giver en langt bedre bevægelighed i billedet – selv på relativt langsomme kommunikationslinier” fortæller Jens Ove Kjær.
Har man lyst at prøve systemet i drift, kan man gå ind på www.dr.dk/friland og her vælge ”Webcam 3 – Styrbart”. | Til toppenNy teknik giver viden om naturenInteraktiv præsentations- og kommunikationsløsning indviet på Tøndermarskens Naturcenter
Sammen med naturvejleder Ivar Gram har Pro IT gennemført projektering og implementering af en audiovisuel datakommunikations- og præsentationsløsning i Tønder Marskens Naturcenter ved Vidåslusen i Højer.
Løsningen er bygget op med en flot infostander hvorfra gæsterne har adgang til nyhedsportalen Vadehavets Nyheds Net (www.vnn.dk), som Pro IT også oprindeligt har været med til at designe.
Skærmbilledet fra Infostanderen projiceres samtidig op i stort format via en loftmonteret videoprojektor, således at flere - f.eks. en hel skoleklasse - kan kigge med samtidigt.
Infostanderen er forsynet med touch skærm og software tastatur, så at man udgår brug af løs mus og tastatur. Desuden er der installeret et sikkerhedsprogram på Infostander PC’en, der låser adgang til den bagvedliggende funktionalitet på PC’en samt forhindrer brugen af andre end den autoriserede hjemmside.
| Til toppenÅrøsund Badehotel - Internet og telefon på værelserneModerne teknologi bag nænsom renovering på Aarøsund Badehotel
Aarøsund Badehotel ved Haderslev har gennem de seneste år gennemgået en totalrenovering. Der har været tale om en meget omfattende, men nænsom modernisering, hvor man har bevaret eller genetableret hotellets flotte antikke rammer.
Bag det klassiske ydre gemmer sig imidlertid et topmoderne hotel med et væld af nutidige faciliteter. Som et eksempel kan nævnes at gæsterne tilbydes fuld bredbåndsadgang til Internettet fra samtlige værelser – og vel at mærke med en hastighed der er mere end 8 gange højere end tilsvarende telefonmodem- og mobiltelefon-forbindelser. Eneste forudsætning er at gæsten selv medbringer en bærbar PC med netkort – og sådan en har mange i dag. Udover Internetadgang er alle værelser også blevet udstyret med telefon.
Løsningen, som er leveret af Pro IT i Tønder, omfatter ud over værelserne også 3 selskabslokaler samt hotellets reception og kontor.
”Perspektiverne i den nævnte kommunikationsløsning er bl.a. at journalister, handelsrejsende og andre erhvervsmæssigt overnattende fra hotelværelset kan koble sig direkte på avisens eller firmaets netværk” fortæller hotelchefen Tina Skovbjerg. Det betyder at tiden på hotellet kan udnyttes effektivt, så en langt større del af arbejdet kan færdiggøres ”i marken”.
For privatpersoner kan internetadgangen bruges som kilde til informationssøgning eller bare tidsfordriv, hvis der skulle være en feriedag med dårligt vejr.
Desuden kan hotellet nu tilbyde virksomheder, foreninger mv. at afholde kurser, konferencer, demonstrationsarrangementer og lignende med fuld højhastighedsforbindelse til Internettet fra selskabslokalerne.
Som det ser ud i øjeblikket er Aarøsund Badehotel med den skitserede kommunikationsløsning med i en lille eksklusiv kreds af hoteller i Danmark, der i øjeblikket kan tilbyde gæsterne fuld Internetadgang fra værelserne inkluderet i værelsesprisen. I fremtiden er der dog næppe tvivl om, at det vil blive en afgørende konkurrenceparameter for overnatningssteder, som ønsker at følge med udviklingen.
| Til toppenEt godt tilbudPro IT har sammen med Det Gamle Apotek Engros udarbejdet et koncept, ProDocument, til at udskrive tilbud med billeder af produkterne direkte fra virksomhedens økonomisystem.
Tilbudene kan enten udskrives på farveprinter eller sendes som e-mail.
Et tilbud med billeder præsenterer på langt bedre vis produkterne for potentielle kunder, og kan derfor være medvirkende til at netop det tilbud accepteres.
Det Gamle Apotek Engros i Tønder har i længere tid udarbejdet tilbud med billeder manuelt og har som de første fået ProDocument installeret. Hos Det Gamle Apotek Engros forventer man fremover at komme til at spare megen tid på udarbejdelse af tilbud, samtidig med at tilbudene bliver meget ”bedre”.
Foruden tilbud, kan ProDocument udskrive ordrebekræftelser, følgesedler, rekvisitioner og fakturaer, alt med billeder. ProDocument kan desuden leveres i en reduceret udgave, hvor der ikke kan udskrives billeder, men kun genereres normale udskrifter til printer eller e-mail.
Funktionen af ProDocument er meget enkel. Man udarbejder blot sit tilbud i økonomisystemet som sædvanligt, og klikker dernæst på en knap. Herved startes ProDocument med et lille vindue midt på skærmen. Vælg mellem de mulige dokumenttyper, og klik på [Vælg] hvorefter dokumentet udskrives på din printer eller som e-mail. | Til toppenInternetadgang direkte fra hotelværelsetHotel Bowler-Inn i Tønder først i Sønderjylland med tilbud om højhastigheds Internetforbindelse direkte fra hotelværelserne.
... og så er det gratis for gæsten!
I samarbejde med Pro IT har Hotel Bowler Inn i Tønder netop fået etableret Internetforbindelse direkte fra hotelværelserne. I første omgang er halvdelen af hotellets værelser udstyret med det nye tilbud til gæsterne; men det overvejes allerede nu at få de resterende værelser med.
Hurtig Internetadgang direkte fra hotelværelset
Muligheden for hurtig Internetadgang direkte fra hotelværelset er ved at blive en væsentlig parameter for valget af overnatningssted. Tendensen spores både blandt erhvervsfolk og feriegæster.
For erhvervsfolk, handelsrejsende, journalister m.v. – er det en oplagt fordel at have mulighed for at gå på Internettet og dermed firmanetværket direkte fra hotelværelset; men også almindelige feriegæster sætter i stigende grad pris på at have Internetadgang til søgning af oplysninger og priser m.v. – eller blot til fornøjelse på en enkelt regnvejrsdag under ferien.
”Allerede for ½ års tid siden fik vi de første forespørgsler fra potentielle gæster” fortæller Michael Sørensen som er medejer af Hotel Bowler Inn, ”… og det irriterede os, at vi blev valgt fra, fordi vi måtte svare nej”.
10 til 20 gange hurtigere end telefonmodem
Teoretisk har muligheden eksisteret længe, idet man de fleste steder kan koble sig på Internettet via telefonmodem; men det nye er, at det nu går 10 – 20 gange hurtigere. Teknisk set er det typisk tale om båndbredde på 512 – 1.000 Kbit/sek, hvilket er væsentlig mere end de fleste har adgang til fra privatadressen.
Overkommelige udgifter
Samtidig med den høje hastighed er det med ny teknologi blevet muligt at holde udgifterne på et særdeles overkommeligt niveau – både når vi taler anlæg og drift.
Hidtil har et hotel haft 2 valgmuligheder, hvis man ville tilbyde gæsterne bedre Internetadgang end modem-forbindelser:
Enten skulle man etablere egentlig datakabling til hvert hotelværelse eller også skulle man benytte sig af trådløst netværk. Det første er tidskrævende og derfor relativt dyrt i etablering. Det andet er også stadig ret kostbart og giver samtidig visse problemer med datasikkerheden.
Eksisterende telefonkabling kan bruges
Som noget helt nyt i Danmark har Pro IT i Tønder etableret en løsning, hvor man udnytter den i forvejen eksisterende telefonkabling på hotelværelserne.
”Løsningen indebærer, at vi har kunnet holde etableringsomkostningerne på et yderst fornuftigt niveau uden at gå på kompromis med hverken hastighed eller dataintegritet” fortæller direktør Jens Ove Kjær fra Pro IT. ”Desuden giver denne nye teknik den fordel, at man kan lave installationen etapevis – uden at det fordyrer den samlede løsning væsentligt. Altså f.eks. som Bowler Inn starte med halvdelen af værelserne i første omgang”.
Første installation udenfor København
Konceptet med at udnytte den eksisterende telefonkabling er så nyt i Danmark, at Hotel Bowler Inn i Tønder er blandt de allerførste i landet, der benytter det.
Denne elegante løsning er tidligere kun set benyttet et enkelt sted i København samt på større hoteller i udlandet.
Løsningen markedsføres nu også af Pro IT i Tønder.
| Til toppenTalende hjemmeside hos lydbogsforlaget INFOKONår målgruppen bl.a. er mennesker med læsevanskeligheder stiller det krav til nytænkning på hjemmesiden
Forlaget INFOKO fremstiller lydbøger til mennesker som af en eller anden grund har vanskeligt ved at læse. Hvordan formidler man informationer på en hjemmeside til denne målgruppe? Det var udfordringen Pro IT blev stillet overfor, da vi påtog os opgaven med at fremstille en dynamisk hjemmeside for INFOKO.
Løsningen er blevet en "talende" hjemmeside, hvor man som besøgende kan få læst al teksten op, blot man har et lydkort i sin computer.
Prøv det selv på www.infoko.dk. | Til toppenDigitaliserings-projekt hos lydstudiet INFOKODigitalisering af optageteknikken sendte båndoptagerne på pension og rationaliserede hele arbejdsgangen hos INFOKO.
- Og medarbejderne blev hurtigt vilde med det
For lydstudiet Infoko har vi - ligeledes i samarbejde med Unimation - gennemført en total digitalisering af produktionsprocessen. Unimation har etableret gigabit netværkskablingen, og Pro IT har stået for konsulentarbejdet og leveret IT-udstyr og digitale studiekomponenter. Den tidligere løsning var baseret på lagring og redigering af speak på bånd, mens dette i dag alt sammen forgår på PC'er.
Projektets gennemførelse har betydet en stor rationalisering af hele produktionsprocessen - og tilvænningstiden hos medarbejderne har været forbavsende kort. | Til toppenKomplekst automations-projekt for Ecco SkoSkal man begå sig blandt verdens førende skoleverandører er det vigtig at logistikker er i orden
Pro IT's samarbejde med søsterselskabet Unimation - belligende på samme adresse - betyder at vi kan løse en lang række fællesopgaver, bl.a. inden for integration mellem det industrielle og administrative miljø i en virksomhed. Som eksempel på sådanne samarbejdsprojekter kan nævnes etablering af et udsorteringsanlæg for ECCO SKO. Løsningen af denne opgave har fordret inddragelse af stort set alle de ekspertiser de to søsterselskaber råder over tilsammen - fra installatørarbejde, PLC-programmering, PC-programmering til datakommunikation op mod ECCO's SAP-system. | Til toppenNetcafé på Tønder TuristbureauGæster i Tønder kan foretage Internetsøgninger og skrive e-postkort hjem fra turistbureauets web-café
Til Tønder Turistbureau har Pro IT og Unimation leveret en udbygning af internetopkoblingen, således at denne i dag forgår via ADSL. Internettet kan anvendes fra såvel kontor PC'er som den nyetablerede netcafé PC. Netværket er firewall-beskyttet mod uautoriseret indtrængen på det indre netværk. Desuden har Pro IT leveret en Linux-server, hvor Turistbureauet i dag hoster egen hjemmeside samt inhouse postserver-funktion.
| Til toppenDatabaseprojekt for Hydro Heat Transfer, Tønder
For Hydro's Heat Transfer fabrik i Tønder har vi bl.a. haft til opgave at omlægge et ældre DOS-baseret databasesystem til registrering og rapportering af materialeflow så det i dag fremstår med en moderne Windows brugerflade. | Til toppenInternetopkobling fra kollegier
Den nye bredbåndsteknologi (f.eks. ADSL), åbner muligheden for en hurtig delt internetadgang fra sammenhængende bebyggelser, f.eks. boligforeninger, skoler, kollegier, hoteller, kroer mv. Eksempeler på fornuftig udnyttelse af de nye muligheder er etablering af fælles internetopkobling fra henholdsvis Erhvervdkollegiet og 4. maj kollegiet i Tønder.
Løsningerne giver fuld firewall-beskyttet internetadgang fra samtlige kollegieværelser - og det til en kvartalspris der er så lav, at det ikke har givet anledning til huslejestigning.
|
|
|